WHAT'S IN THE BOX (CHRISTMAS PRESENT, FROM ME TO ME)

Hello there, og glædelig jul!

Så er det vist på tide, at jeg viser jer frem, hvad jeg har købt til mig selv i julegave i år, og ikke trækker spændingen længere. Jeg har teaset lidt om det på både blog og instagram, og som altid er i super interesserede og nysgerrige. Jeg har modtaget utallige beskeder, om spørgsmål, og forespørgelser, men jeg havde bestemt mig for, ikke at pakke den ud, før juleaften. Jeg må indrømme, at det var en svær aftale jeg havde lavet med mig selv, da den stod lige så pænt under træet siden d. 22 om aftenen, og kiggede på mig.

Det er en taske jeg har kigget på, i snart 3 år, og nu var det altså nu den skulle være min. Som i ved har jeg en forkærlighed for tasker, og den her er bare en klassiker, som holder forevigt. Jeg havde været inde i YSL butikken de sidste 3 gange jeg har været i københavn, for at kigge på den, og fik af vide, at den kom i en helt ny grå farve i december, så jeg ventede selvfølgelig. Da jeg kom derind d. 20 december var den ENDELIG kommet, og jeg blev smask forelsket, og fik den lagt til side, til dagen efter. Der var kun den ENE tilbage i butikken, og så tænkte jeg, at det var meant to be. Så jeg blev nødt til at have den med hjem.

Jeg er altid typen, der overvejer mine dyre køb i meget lang tid, for at være sikker på, at det er det helt rigtige. Det er nemlig super mange penge, at bruge på en ting, men jeg har aldrig fortrudt en taske. Hvilket jeg tror, er fordi jeg overvejer købet så længe. Det skal også siges, at jeg ikke bare sparer så mange penge op på kort tid, det tager lang lang tid, og derfor vil jeg også være helt sikker på, at købet er det rigtige. Har i det ikke også sådan?
Som jeg har nævnt et par gange efterhånden, køber jeg altid gaver til mig selv, til jul og fødsesldag. Det er en god måde, at købe de store dyre køb, for at have en god grund til det, hehe.. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind.

Faktisk havde jeg i starten af december, købt en Gucci kortholder til mig selv, i julegave, fordi jeg ikke regnede med, at tasken ville nå at komme. Så man kan sige, jeg har forkælet mig selv super meget i år. Men det må man også godt! Man skal huske at forkæle sig selv, lige så meget som man forkæler sine nærmeste her i julen.

Modellen på tasken er en YSL Collage bag, i str. Large.

Jeg håber i har fået jeres største ønsker opfyldt i går.

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

Itsmypassions
Itsmypassions,
Wow - så lækker farve 👌🏻 Og er vild med modellen!
nouw.com/itsmypassions