Fashion & lifestyle

WEEK PLANS #11

Hello there

Endnu en uge er startet, hvilket betyder, at det er på tide, at få lavet endnu en week plans. Det er efterhånden et par uger siden, jeg har lavet week plans sidst, hvilket skyldes, at jeg har været på ferie (og fuldstændig har glemt det)... I'm sorry..

Sidste uge var en uge med fart over feltet, men en af de klart bedre uger! Jeg tilbragte et par dage i dejlige København, med min veninde Ditte Marie. Lørdagen blev brugt i Aalborg med nogle gode venner, hvor vi endte med at tage i byen. Det var min første gang i byen i Aalborg, og det levede klart op til mine forventninger! Så sjov aften.

Tilbage til den kommende uge

MANDAG

I dag bliver en super travl, men også god dag. Om lidt smutter jeg ind til Aarhus, da jeg har et møde med Maanesten, efter det skal jeg rundt i byen og hente nogle pakker, jeg har bestilt hjem til ferien. Senere skal jeg forbi min mormor og morfar, da min mormor har fødselsdag i dag, så jeg tænker jeg skal have købt en kage og tage med, hun er så slik glad, så hun skal rigtig forkæles i dag. Efter besøget hos dem, skal jeg videre til et andet spændende møde, og derefter direkte til et event med Miild muse makeup i Aarhus. Det bliver simpelthen sådan en god dag!

TIRSDAG

Tirsdag bliver en arbejde hjemme dag. Jeg har en del computerarbejde jeg skal have klaret, inden jeg tager på ferie igen. Så det bliver en stille og rolig dag.

ONSDAG

Onsdag har jeg nogle små aftaler i Aarhus, som helt sikkert bliver utrolig hyggelige. Derudover skal jeg have redigeret en del billeder fra københavn, som Mathias (min fotograf i København) og jeg fik taget. De er simpelthen blevt så fine!

TORSDAG

Torsdag bliver en dag hvor jeg så småt begynder at pakke til ferien, og sikkert kommer i tanke om nogle ting jeg mangler, som jeg har sat tid af til, at jeg kan få købt. Om aftenen har jeg en kaffe aftale

FREDAG

På fredag skal jeg til måling ved min træner Anne. Det er så længe siden jeg har været det, så det bliver spændende, at se om der er sket noget. For tiden har jeg ikke været så aktiv i fitnesscenteret, så jeg må indrømme, at jeg er lidt nervøs. Men jeg føler mig godt tilpas i min krop, og det er det vigtigste!

LØRDAG

Lørdag skal hele familien samles, hvor vi skal tage familie billede, som skal gives til min farmor, som har fødselsdag i næste måned. Jeg tror ikke vi har fået taget familie billede siden jeg var 11 år gammel, så der er sket en del, haha. Jeg elsker når der skal tages sådan nogle billeder, det er så hyggeligt, især når man kigger tilbage på dem. Om aftenen har jeg en aftale med nogle venner

SØNDAG

Søndag bliver pakke dag for mig. Jeg skal have styr på alt, købt de sidste ting (som jeg måske har glemt at købe torsdag). Jeg skal være væk i 17 dage, så jeg vil helst ikke glemme noget vigtigt, haha.


Jeg håber i alle får en dejlig uge

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh