Ting i ikke ved om mig

Billede fra mit photoshoot hos NVFOTO

Hello there.

Jeg elsker selv at læse sådan nogle indlæg her, så jeg har nedenfor samlet 17 ting, som i ikke ved om mig. Håber i kan lide det.

  1. Jeg var en drengepige.
    Da jeg var mindre, var jeg en rigtig drengepige, der gik i hængerøv og hættetrøje. Folk fra min folkeskole, ville sikkert ikke kunne kende mig nu, haha.
  2. Jeg var ''tyk'' da jeg var mindre.
    Da jeg gik i folkeskole havde jeg en del mere fedt på kroppen end jeg har nu, hvilket resulterede i min træningsdebut. Det var på dette tidspunkt jeg stoppede min ‘’drengepige periode’’, og begyndte at interessere mig for pigeting. Jeg trænede omkring 4-5 gange om ugen á 2,5 timer.
  3. Jeg er frugt afhængig.
    Dette er seriøst ikke en overdrivelse, jeg kan virkelig crave frugt, og det er ikke æbler og pærer. Jeg er virkelig afhængig af mango især, det ved i også, hvis i følger med på min snapchat (mettehoegh), hvor jeg tager billeder næsten hver aften, af min daglige mango, haha. Det bedste jeg ved, er et KÆMPE fad fyldt med lækkert frugt, mango, hindbær, passionsfrugt, vindruer og blåbær, og selvfølgelig skal det stilles pænt op så det er instaværdigt.
  4. Jeg stiller altid min mad pænt op.
    Min mad bliver stillet pænt op, også selvom jeg ikke tager billeder af det, men er nok blevet lidt instagram skadet, haha.
  5. Jeg har OCD med vand!
    Jeg kan seriøst ikke drikke vand hvis det har stået i min bil i et døgn, jeg føler det bliver for gammelt. Jeg skal ALTID rense min vandflaske flere gange, før jeg vil drikke det. Det er lidt skørt, men det er sådan det er.
  6. Jeg drikker ikke alkohol.
    Eller rettere sagt, jeg går ikke i byen. Jeg elsker at hygge med hvidvin, men er ikke så god til at være i byen hele natten. Tror det bunder i, at jeg ikke kan lide at man mister halvt kontrollen over sig selv, når man bliver for fuld.
  7. Jeg er let til tårer.
    Jeg græder så nemt når det kommer til tv serier, og film. Jeg græder altid når det kommer til graviditet, den er stensikker! Og især hvis nogen dør, jeg kan slet ikke have det.
  8. Jeg har fobi for nåle!
    Jeg er så bange for nåle, ligemeget om det er i virkeligheden, eller om der er en person i tv’et der skal vaccineres. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om nåle. Derfor har jeg et stort problem, når jeg skal have taget blodprøver.
  9. Jeg har haft RIGTIG slem acne.
    Da jeg gik på efterskole fik jeg en rigtig slem acne, som jeg fik piller for i over 1,5 år. Det var en forfærdelig periode, og har kæmpe respekt for dem der har det, og ikke skjuler det med 4 lag makeup! Det er heldigvis væk nu.
  10. Jeg synger når jeg kører bil.
    Jeg synger altid virkelig højt når jeg kører alene i min bil. Folk ville blive skræmt hvis de så mig, for jeg ser helt sikkert virkelig sjovt ud.
  11. Jeg har en kæreste.
    Jeg har en kæreste som er professionel racerkører, som jeg d. 1 Maj har været sammen med i 2 år.
  12. Jeg vil bo forskellige steder i verden.
    Jeg har en drøm om at prøve at bo flere steder i verden. Jeg vil så gerne prøve at bo i London, Tyskland, og USA. Ikke permanent, bare 1 år eller sådan noget hvert sted.
  13. Jeg har tatoveringer.
    Jeg har 2 tatoveringer, og vil klart have flere i fremtiden (Overvejer at lave et indlæg om dette, kunne det være interessant?)
  14. Jeg går altid med ringe.
    Jeg føler mig nøgen uden fingerringe, derfor har jeg ALTID ringe på! Jeg vil hellere undvære deodorant end mine ringe.
  15. Jeg elsker realityprogrammer!
    Har en svaghed for realityprogrammer. Kan seriøst sidde flere timer og se paradise, familien fra bryggen osv. Jeg sidder klistret til skærmen når det kommer i tv’et.
  16. Jeg kan ikke finde ud af sport.
    Jeg har ærligt gået til over 15 sportsgrene da jeg var mindre, alt fra fodbold, klatring, svømning, springgymnastik, badminton, dans osv. Dog var der ingen af delene jeg både var god til, og som jeg kunne lide, derfor stoppede jeg hurtigt igen med det hele, haha.
  17. Jeg har boet i den samme by hele mit liv (Skødstrup, Aarhus)

Synes godt om

Kommentarer