THURSDAY TAKEOVER #3

Hello there

Er du Organdoner? Det er nok et spørgsmål i har hørt ført, men højst sandsynlig aldrig har taget stilling til før. Det vil jeg lade jer tænke lidt over i løbet af dette indlæg, hvor i måske får besvaret nogle af de spørgsmål, i aldrig har fået besvaret før, i forbindelse med organdonation.

I dag skal i møde en af mine tætteste veninder, som har en helt særlig historie, jeg har overtalt hende til, at dele med jer!

Jeg håber i vil tage rigtig godt imod den, da jeg ved det har været super grænseoverskridende for hende at dele det med jer <3


Mit navn er Nikoline og jeg er gode veninder med Mette..

Mette og jeg har faktisk ikke kendt hinanden særligt længe, men det føles som om, vi har kendt hinanden i flere år, fordi vi er blevet rigtig tætte på meget kort tid. Jeg ved at jeg lige meget hvad, kan komme til Mette og ved, at hun vil stå foran min hoveddør på 10 minutter, hvis jeg har brug hende. Hun er en stjerne veninde!

Man kan vel egentlig godt kalde os for insta-veninder, haha. Jeg kender nemlig Mette igennem noget så fornemt som instagram - eller det passer ikke helt.. Vi har et par fælles veninder og bekendte, men vi har fået kontakt via instagram.

Vi blev begge ambassadør for Sisters Point og hjalp lidt hinanden i den sammenhæng..


Nå, nu vil jeg lige fortælle lidt om mig selv :

Jeg hedder som sagt Nikoline.. Jeg er 21 år og bor hjemme hos mine forældre i et dejligt byhus på Frederiksbjerg i Aarhus.

Til dagligt laver jeg faktisk ikke noget - og det gør jeg ikke af den grund, at jeg er syg.. Jeg er nemlig født med lungesygdommen Cystisk Fibrose og har de sidste 3,5 år ventet på nye lunger.

Jeg bruger meget tid med mine veninder og venner - og min instagram haha..

Ligenu har jeg det rigtig godt og har kræfter og overskud til, at komme ud og være ung, men sådan havde jeg det ikke får bare 1-2 år siden..

Jeg har været rigtig rigtig syg og stod på et tidspunkt med det ene ben i graven - men har det forholdsvis okay nu!


Det kan være svært, at være “hende den syge” når alle omkring mig er raske og har fuld fart på livet… men tror bestemt heller ikke, at det er nemt være pårørende på sidelinjen.. Mette spurgte mig for noget tid siden, om jeg ville være med til, at fortælle min historie til jer og samtidig kunne hun fortælle om, at være veninder til en syg..


Hvis vi går 4 år tilbage til 2013, så var jeg lige droppet ud af Vejle Idrætsefterskole..

Jeg havde tabt mig rigtig meget og var generelt bare blevet rigtig syg..

Hele sommeren 2013 var jeg indlagt for, at tage på og fik en masse medicin, da jeg ikke ville være i stand til, at kunne klare en kommende transplantation på daværende tidspunkt.. Oktober 2013 var jeg endelig i nogenlunde form og kom derfor endelig på ventelisten…

Nu 3,5 år efter er jeg stadig på ventelisten uden nye lunger…

Jeg er heldigvis så heldig, at det ikke er gået ned af bakke de sidste år - tværtimod..

Én ting er at være fysisk syg - men det er også rigtig hårdt psykisk, at være 17-18 år og pludselig ikke kunne det samme, som man plejer og som ens jævnalderende kan …

Jeg er som sagt nu 21 år og det har været, og er skam stadig en hård kamp psykisk for mig. Det er svære end det burde, at gå ned gennem byen en lørdag formiddag for mig. Jeg bryder mig ikke om det, men jeg gør det alligevel.

Det er ikke særlig længe siden Mette og jeg tog en tur ned på Store Torv - det var første gang jeg var der i 4 år…

Jeg har siden sommeren 2013 fået ilt hele døgnet, så når jeg kommer gående med min ilt i hånden bliver der kigget. Det er klart - man kigger altid lidt ekstra når nogen skiller sig ud, om det så er pink hår, en dværg eller en ilt flaske, så kigger folk bare ekstra.

Den pige folk ser, er ikke den pige jeg føler mig som - derfor er det svært, at være syg..


I december 2016, som 21 årig havde jeg min første bytur - det var vanvittigt grænseoverskridende, men jeg havde mine aller bedste folkeskole veninder med mig, og det var en rigtig god aften.

Alle er jo bare så søde når det kommer til stykket. Jeg fik op til flere klap på skulderen om, at tage i byen med ilt haha..

Den gode oplevelse har helt klart været med til, at jeg nu har lyst til flere ting og helt klart også hele tiden overskrider mine grænser - hvilket kun er godt! Selvom jeg stadig har lyst til, at kravle i et musehul når jeg er i byen.

For 1 år siden ville jeg aldrig kunne mødes med Mette, som jeg ikke kendte - blot fordi jeg var flov over, at være syg…


Selvom det godt kan lyde som om, at jeg har det rigtig godt og det ser måske også sådan ud på diverse sociale medier, og det har jeg bestemt også.. Men det er heller ingen hemmelighed, at jeg kun har 15% lungefunktion tilbage, så hvis jeg i morgen bliver ramt af en slem lungebetændelse, så har jeg ikke meget tilbage og derfor går jeg også med en lille angst om, at jeg ikke når at få de nye lunger inden det bliver min tur til, at stille træskoene - som man siger.. Hele mit liv er sat på pause og selvom jeg synes jeg formår, at få det bedste ud af ventetiden, så er det ulideligt.. Jeg går med så mange drømme, som jeg ikke tør sige højt i frygt for, at jeg aldrig når dertil.

Der er så mange udover mig der lever i den venteposition - derfor synes jeg det er super vigtigt, at DU tager stilling til organdonation!!


Der sidder måske en eller måske to læsere derude, som ikke ved hvad organdonation er, så nu vil jeg prøve kort, at fortælle lidt om det ..

Du kan kun donere dine organer, hvis du hjernedør, da organerne stadig vil være “i live” når de skal ind i et andet menneske.

- Man kan enten “hjertedø” eller “hjernedø”. De fleste mennekser hjertedør.. Det vil sige, at hjertet stopper med at slå og vejrtrækningen stopper.

Når man hjernedør, så er det hjernen der dør først - altså hjertet slår stadig og derfor kan organdonation være en mulighed.

Og NEJ, hvis du er hjernedød, så kan du ikke vågne op igen selvom dine organer stadig “lever”..

Du er død - du mærker intet, tænker ikke og kan ikke vågne igen.

Man kan med hjælp fra respirator og medicin gør det muligt at holde organerne i live, så organerne kan doneres videre til et andet menneske. Hvis man stopper med at behandle organerne, vil hjertet stoppe med, at slå og vejrtrækningen vil stoppe - og der vil man så hjertedø…


Hvis organdonation bliver en mulighed, og du ikke har taget stilling, så er det din familie, som skal tage beslutningen for dig.

Det er en svær beslutning at overlade til sin familie midt i deres sorg. Derfor er det super vigtigt, at tage stilling - eller i det mindste bare få snakket med sin familie omkring din holdning til organdonation.


Det kan være utrolig svært at tage stilling til noget, der skal foregå, når man en dag ikke er her mer.e Men om ikke andet, kan det redde et andet liv! Derfor synes jeg helt klart, at alle burde overveje, om de vil være organdoner.

Mange knus Nikoline


Som Nikoline beskriver så fint i starten, er vi rigtig tætte veninde, men har ikke kendt hinanden længere end 6 måneder. De 6 måneder Nikoline og mit venskab har varet, er det kun blevet stærkere og stærkere. Før jeg mødtes med hende vidste jeg godt hun var syg, men vidste ikke konkret hvad hun fejlede. Nikoline overrasker mig gang på gang. Hun er det sejeste menneske jeg nogensinde har mødt, og nok også kommer til at møde. Hun er et utrolig varmt og omsorgsfuldt menneske, og hun bakker 100% op om sine nærmeste, hvilket jeg har nydt rigtig godt af. Nikoline er der altid ved min side, når jeg har brug for hende.
For mig er Nikoline selvfølgelig fysisk anderledes end mine andre veninder, idet hun har sygdommen med sig. Dog er det slet ikke noget man mærker når man er sammen med hende.

Når jeg siger Nikoline er det sejeste menneske jeg nogensinde har mødt, så mener jeg det! Når man tænker på hendes situation, er hun ALTID glad! Hun har det skønneste humør, og er altid super opbakkende. Hun er en virkelig livsbekræftende veninde, og får alle omkring sig til at værtsætte det man har her i livet <3 Hun er så utrolig åben overfor mig, hvilket jeg værtsætter uendelig meget! Hun har virkelig taget mig med storm! Hun er et fantastisk menneske, som jeg værtsætter meget at have i mit liv.

Når det det kommer til at være veninder med hende, og ikke mindst hendes sygdom, er det faktisk utrolig hårdt. Jeg har aldrig lyst til at midste Nikoline.. Og hun har gjort klart overfor mig, at hun ikke ved hvor gammel hun bliver, hvilket stadig giver mig en klump i halsen når jeg tænker på det. For mig er det utrolig hårdt at se hende som hun er nu, fordi sygdommen er medfødt, og derfor ikke er noget hun selv er skyld i. Jeg støtter hende i alt hun gør, og hun gør mig så glad og stolt, når hun overskrider sine grænser.

Som sagt er hun stort set altid virkelig glad, hvilket er så dejligt. Der er selvfølgelig dage hvor hun er i dårligt humør, og ikke synes tingene er helt fair, hvilket jeg fuldtud forstår! Men det er utrolig svært at trøste, når man ikke kan sige med sikkerhed at det hele nok skal blive bedre!

Som Nikoline skrev længere oppe, er organdonation en mulighed for alle. Det kan være utrolig svært at tage stilling til noget, der først skal bruges når man ikke er her mere. Men om ikke andet, kan det redde liv. Jeg synes i hvert fald alle, burde overveje om det er noget de vil.

Jeg håber i synes om dette noget mere dybere indlæg, og at i har lyst til at møde Nikoline i måske flere indlæg i fremtiden.

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

Rikke
,
Wauw. Krammer og respekt herfra! Hvor er du modig, at du tør fortælle din historie. Jeg er aldrig direkte blevet konfronteret med organdonation før nu, men må indrømme at dit blogindlæg her rørte mig - tingene blev lige sat lidt i perspektiv, tænk hvis det var mig eller en af mine nærmeste, som var i din situation. Hvor har du bare en vigtig stemme i forhold til dette emne. Dejligt, at du tør bruge den! Jeg er hermed tilmeldt, som organdonor. Tak for øjenåbneren, og rigtig god dag til dig søde Nikoline! ☀️P.s. Krydser fingre for , at det snart bliver din tur til et par nye lunger. 🍀🤞🏼
Mettehogh
Mettehogh,
Tusind tak, vi er så glade for, at du kan lide vores indlæg. Ja, hun er nemlig super sej. Vi er begge super glade for, at du har tilmeldt dig organdonation <3
Du må have en dejlig weekend !
nouw.com/mettehogh

Instagram @mettehogh