Fashion & lifestyle

SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DRØMMEKROPPEN I FERIEN!

Hello there

Det er ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst har lavet et træningsindlæg. Det sidste var 'Sådan får du drømmekroppen', hvilket jeg synes i skal hoppe ind og læse, hvis i ikke allerde har gjort det. Der fortæller jeg lidt om hvordan jeg selv træner, og en lille smule om min kost.

Jeg vil igen i dette indlæg understrege, at jeg IKKE er uddannet kostvejleder eller træner, derfor bliver dette indlæg skrevet omkring mine egne erfaringer og tanker. Det er ikke sikkert mine råd eller tips hjælper på jer, men det er hvad der hjælper mig. Blot en reminder.

Jeg vil fortælle om hvad jeg gør for at vedligeholde min krop når jeg holder ferie, hvilket de fleste ved, godt kan være lidt svært engang imellem. Som sagt ved jeg godt det ikke er lige nemt at holde kroppen fit når man er på ferie, idet man spiser anderledes, man laver typisk ikke så meget, og man får ikke trænet som man plejer. Men man kan sagtens leve sundt, og holde kroppen ved lige uden at træne 1 time hver dag, eller følge en kostplan på ferien.


MAD

Det største problem er selvfølgelig at man synder en del mere på ferie, end man gør derhjemme. Det vil jeg også mene er helt i orden, så synes jeg bare, at man skal gøre noget der opvejer det, hvilket jeg kommer ind på i trænings kategorien.

Det man kan gøre for at holde sig lidt sund i ferierne, er at bytte de usunde snacks ud med et sundere alternativ. Jeg er helt vild med frisk frugt, i sær om sommeren, og på ferier. Jeg kan sagtens spise en hel bakke blåbær og hindbær, bare sådan! Ofte har man lyst til chips på ferie, men der kan man bytte dem ud med æble chips, som faktisk er super nemt at lave! Man kan også lave dem med kanel, ved at lave tynde strimler af æble, drysse kanel over, og ind i ovnen ved svag varme i 40 min ca. Det er SÅ lækkert, og meget sundere end almindelige chips.

En anden snack jeg også laver er en smoothie! Det er nemt, og virkelig lækkert. Man kan jo putte i den hvad man vil, alt efter hvad man er til, men jeg er vild med blåbær, hindbær, jordbær, blombær, kiwi, banan og appelsin. Selvfølgelig ikke alt på en gang, men man kan bruge næste alt, det er kun fantasien der sætter grænser.

Et sidste tip til mad er en lækker morgenmad. Hvis du er på ferie og ikke har mulighed for at lave smoothie eller æblechips, kan du me garanti lave en lækker morgenmad i form af en skyranretning. Det behøver ikke være skyr, men måske neutral youghurt, og så toppe den med lækre bær, nødder, frø osv. Jeg spiser i hvert fald super meget med øjnene, og bliver derfor fristet af ting der ser lækre ud, hvilket denne mmorgenmad gør, + det også smager virkelig godt, lille bonus ;))

TRÆNING

Angående træning, er jeg blevet helt vild med, at træne med elastik om sommeren! Jeg synes det er så smart, fordi man kan have det med over alt. Dertil har jeg fundet en video på Youtube, hvor der bliver vist nogle forskellige øvelser, man kan lave med elatikken. Den bruger jeg meget! Den kan findes her.

Noget andet jeg elsker at gøre i mine ferier (og alle andre tidspunkter) er, at gå lange ture, fordi jeg føler at jeg oplever en masse mens jeg faktisk træner. Derfor vil det være en god ide at starte dagen med en god lang gåtur, musik i ørene og bare suge naturen til sig. Man forbrænder faktisk mere en man tror ved 'bare' at gå en tur! På den måde har man starten dagen på en god måde, man er blevet frisk, og man har god samvittighed fra morgenstunden, og kan derfor godt tillade sig at spise en is eller to i løbet af dagen.


INSPIRERENDE TØJ

For mig betyder det rigtig meget at mit træningstøj er pænt, og 'imødekommende' når jeg skal tage det på. At jeg føler mig tilpas i det. og at jeg føler mig pæn i det. F.eks når jeg køber nyt træningstøj, er jeg sindsygt motiveret til at tilbringe flere timer i det lokale fitnesscenter, blot fordi jeg føler mig pisse lækker i mit nye træningstøj!

Derfor er det en god ide, at invistere i noget lækkert træningstøj, der kan give dig motivation til at lette måsen og komme afsted, selvom solen skinner udenfor, og man måske hellere ville sætte sig i haven med et koldt glas et eller andet. Move your ass, det gavner dig i den lange ende. Det her er faktisk en dialog jeg ofte har med mig selv, og når jeg mener jeg burde gøre alle mulige andre (ligegyldige) ting, istedet for at træne. - Men jeg ved hvor godt jeg har det med mig selv når jeg er hjemme igen! Og for den sags skyld, hvor dårligt jeg har det med mig selv, hvis ikke jeg gør det! Så der er kun en ting at sige KOM AFSTED!

Tilbage til det med motiverende tøj. Det behøver ikke være et par træningsbukser fra Stella Mccartney til 1000kr, eller et par sko til 2000kr, der er mange andre steder at finde hammer fedt træningstøj! Jeg har faktisk lavet et indlæg, med en træningstøjs guide som i kan læse her.


Jeg håber i fik noget ud af dette indlæg, og måske endda får lyst til at prøve nogle af mine tips og tricks. Giv endelig lyd fra jer, hvis i har lyst til at læse mere om dette emne.

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

EmmaHajslund
EmmaHajslund,
Jeg er total vild med det her indlæg, og er fuldstændig det enig! Og sikke dog en lækker krop du har, vær glad og stolt af den!
nouw.com/emmahajslund
Mettehogh
Mettehogh,
Mange tak, det er jeg glad for at høre! Og tusind tak, det er sødt skrevet af dig 😘
nouw.com/mettehogh
anneloan
anneloan,
Elsker, at du har inkluderet et billede, hvor du sidder ned, og at du viser, at din mave ikke er 'perfekt' (som nogle vil kalde den) hele tiden. Stor respekt herfra! <3
nouw.com/anneloan
Mettehogh
Mettehogh,
Ja det synes jeg også er vigtigt at vise, så alt ikke syner så "perfekt", selvom det selvfølgelig ikke er det! ❤️
nouw.com/mettehogh
IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh