Fashion & lifestyle

KUNSTEN AT lÆRE AT LYTTE TIL SIG SELV, OG SIGE NEJ TAK

Hello there

Et lidt ærligt og personligt indlæg på programmet i dag. Som overskriften indikerer, kommer det til at handle om, at lære at lytte til sig selv, og lære at det er okay at sige nej/fra. Jeg tror det er noget de fleste døjer med, og har rigtig svært ved. Jeg kan kun tale ud fra mig selv, men jeg ved at det er noget, jeg er rigtig dårlig til, og noget jeg kan få det rigtig dårligt over.

Jeg har oplevet det utallige gange i mit liv, og jeg føler umiddelbart ikke, at jeg bliver bedre til det, men jeg ved også ting tager tid, og at det nok en dag skal blive en ting jeg har fået lært. Jeg har før nævnt for jer, at jeg nemt bliver stresset, og kommer ned i et lille hul, og den største grund til det er, hvis jeg laver for meget på en gang, og ikke giver mig selv lov til at puste ud, og slappe af. Selvom alle de ting jeg foretager mig, er ting jeg har glædet mig til, og noget jeg hygger mig med, får min krop ikke lov til at slappe af. Det kan lyde underligt, når i allesammen ved, at jeg lige er kommet hjem fra 14 dage på Kreta. Men mine uger på Kreta gik med meget mere end blot timer på stranden, jeg arbejde også, og lige meget hvad, så er det tid hvor jeg er væk hjemmefra, og væk fra mit safe place. Når jeg er væk hjemmefra møder jeg nye mennesker, nye steder, og oplever en masse, som man måske ikke tænker over i øjeblikket, men som man faktisk bruger meget energi på. Jeg er et familie menneske med stort F, og derfor har jeg brug for, efter en ferie, at komme hjem, ånde ud, få pakket ordenligt ud, og få snakket med min familie.

Der sker mange ting på en ferie, og dem har man eller i hvert fald jeg, brug for at få tænkt igennem. Det lyder også skørt at sige det skal tænkes igennem. Men i hvert fald, skal alle de oplevelser, og ting der er sket, lige fordøjes.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg til tider kan være en sensitiv person, og jeg kan mærke på min krop lige nu, at den har brug for plads, og brug for at jeg slapper af. Normalt ville jeg bare havde tænkt ''Jaja, det er godt med dig, jeg har planer, og jeg skal afsted, NU''. Men det hjælper ikke noget. Det er lidt som at tisse i bukserne, hvor plat det end lyder, man får det sjovt mens det hele står på, men når planerne er slut, så har man endnu mere brug for at slappe af. Fortsætter man på den måde, med at udskyde afslapningen, så ender det galt. Det kan jeg om nogen fortælle om, men det det må blive i et andet indlæg, for det er en helt anden historie, og ligger nogle år tilbage

Jeg tror ikke jeg er alene om dette ''problem'', og jeg tror blot at vi må hjælpe hinanden med at huske på, at det er OKAY at sige fra, eller sige man ikke kan overskue noget, eller at man bare har lyst til at blive hjemme og puste ud. Ingen udover en selv, kan mærke hvad man har brug for, og det er SÅ vigtigt at lytte til sin krop. Jeg har det selv sådan, at jeg for alt i verden hader når jeg skuffer mennesker, og det føler jeg til dels jeg kan komme til, hvis jeg bakker ud af en aftale, eller melder fra. Det er den værste følelse jeg kender, men nogle gange skal man bare passe på sig selv. Min veninde plejer altid at sige til mig '' Mette det vigtigste er at du passer på dig selv. Det er kun dig der kan mærke hvad du har brug for. Du skal huske at have dig selv med i alting''. Det er så rigtigt, og noget man ofte glemmer. Jeg skulle som i kunne læse i mine weekplans til Distortion i dag, men jeg blev nødt til at aflyse 30 min før jeg skulle afsted, da jeg kunne mærke på min krop, at jeg mest af alt havde brug for, at være hjemme og være sammen med min familie. Jeg havde set utrolig meget frem til nogle festlige dage, sammen med gode venner. Men lige nu, vil min krop noget andet, og så må jeg bare adlyde. Jeg har hygget det meste af dagen med min mor, snakket, og solet, og det var lige hvad jeg havde brug for.

Det jeg prøver at fortælle er, at man skal huske sig selv, og ens kropssignaler. Man skal nok nå alt det man gerne vil, men man skal have sig selv med 100%, og ikke stresse mens man gør det. Alting til sin tid, og lige nu har jeg brug for at blive hjemme i min safe zone med min familie, og hygge mig på terressen.

Jeg håber i kunne bruge dette indlæg til noget, og at i husker at mærke efter, og tænke på jer selv engang imellem

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh