Fashion & lifestyle

KAMPEN MOD SELVKRITIKKEN

Hello there

I dag skal vi snakke om et meget meget vigtigt emne, ifølge mig, nemlig kærlighed til sig selv. Det er et emne der burde være meget mere fremme, men det er det desværre ikke. Det er også et emne jeg mener der er rigtig vigtigt, netop fordi det bliver pakket lidt væk. Jeg har før snakket lidt om selflove, fordi jeg synes det er så vigtigt. Ligesom altid når jeg tager emner som dette op, så skriver jeg det lige så meget til mig selv, som jeg gør til jer. Det er noget jeg selv er blevet meget bedre til det seneste års tid, men jeg er langt fra i mål endnu, derfor er dette lidt en form for en reminder til mig selv om, at jeg skal pakke alle mine ''fejl'' ned i en boks, og putte et stort tungt låg på, hvilket selvfølgelig også gælder for alle jer skønne piger/kvinder, der sidder på den anden side af skærmen.

Det der ofte sker med os er, at vi glemmer at påskønne os selv.. Vi misunder kvinder og mænd omkring os, og ser alle deres smukke sider, men ser ikke, eller ser bort fra de såkaldte ''dårlige'' sider hos dem, de bliver nemlig overstrålet af de gode sider. Men når det kommer til os selv er det helt omvendt, så ser vi kun de ''dårlige'' ting, og ligger slet ikke mærke til alle de gode og smukke ting ved os selv. Man stirrer sig blind på sine ''små fejl, eller mangler'' istedet for at fokusere på alt det gode. Jeg kan tage et eksempel op hos mig selv. Jeg har utrolig små bryster, og det har lige så længe jeg kan huske, påvirket mig utrolig meget. Jeg har altid hadet at klæde om foran folk, vise mig i bikini (kun pga af brysterne, ellers føler jeg mig super godt tilpas i en bikini), eller prøve undertøj hvis folk kiggede. Jeg har været så flov over dem, fordi ALLE (som man altid siger) havde meget større og dermed pænere bryster (bildte jeg mig selv ind).. Jeg følte jeg var Palle alene i verden, med det her såkaldte problem. Jeg viste dem aldrig til nogen, ikke engang min mor eller mine tætteste veninder måtte se dem. Der gik endda også utrolig lang tid før min ekskæreste fik lov at se dem. Jeg var utrolig flov.. Det var så forfærdeligt. Hver gang jeg købte undertøj, skulle det altid være bh’er med en masse push up, for så ville folk måske tro, at mine bryster var større end de var, og på den måde, ville jeg føle mig som “alle andre”.. Det er så ''forkert'', jeg burde bare være glad for min krop, og være tilfreds med alt det andet pæne ved mig! Det skal ikke lyde som om det var datid, fordi det er stadig et problem for mig den dag i dag. Jeg har lært at holde mere af dem, da det har sine fordele at have små bryster. Der er næsten ikke noget tøj der kan se for vulgært ud på mig. Jeg kan f.eks have en nedringet bodystocking på, uden at det ser for vulgært ud, hvor imod hvis jeg havde haft store bryster, ville det være noget helt andet. Ikke at sige, at man ikke kan have en nedringet body på, hvis man har store bryster, fordi det kan man sagtens. Jeg siger bare det bliver to forskellige outfits, grundet størrelsen. Og helt ærligt, man kan godt se godt ud med små bryster, hvis man bare kigger på Kendall Jenner, så gør hun det ret godt, selvom hun også har bryster til den lille side.

En anden ting jeg altid har været ked af ved mig selv, er at jeg har utrolig korte ben. Det har altid forhindret mig i, at have lange nederdele, og kjoler på, fordi jeg bildte mig selv ind, at det skulle man have lange tynde ben, for at kunne være. Jeg har nu taget springet, og bevæget mig ud, i både lange kjoler, og nederdele, fordi jeg synes det er så super smukt til andre, så derfor vil jeg også have nogle af de items i min garderobe! Det hjælper ikke noget, at sætte begrænsninger for sig selv, fordi man ikke mener, ens krop passer til et hvis item, hvis man føler sig tilpas i det, og virkelig gerne vil gå med det. Gå med jeres mave fornemmelse, og ikke lyt på jeres indre brokrøv.

Jeg arbejder på at se de smukke ting ved mig selv, hver eneste dag. Og jeg kan love jer for at det er blevet bedre! Meget meget bedre. Det er så befriende ikke hele tiden KUN at gøre sig selv opmærksom på de negative ting. Det er så trættende.. Lige meget hvor dumt det lyder, så om aftenen når jeg gør klar til at gå i seng, så kigger jeg mig altid i spejlet, og kigger på det positive ved min krop. Det er vigtigt at elske sin krop, lige meget hvordan den ser ud. Det er DIN, og du skal leve med den altid, så hvorfor ikke få det bedste ud af det! Jeg tænker hele tiden med mig selv, ''Mette, hvis der er noget du er træt af, som du KAN gøre noget ved, så gør det, ellers kan du ikke klage over det''. Jeg forsøger altid at træne meget, i løbet af en uge, og det gør jeg af den enkle grund, at jeg elsker at træne, jeg føler mig fri når jeg træner, og jeg har det så godt efterfølgende, og en bonus er så, at min krop bliver ENDNU pænere af det.

I forbindelse med dette indlæg, har jeg været ude og købe en masse nyt undertøj, hvor fællesnævneren for det er, at det er undertøj, helt uden push UP, eller noget i den stil. For ved i hvad? Det er faktisk det jeg føler mig mest tilpas i nu. Det viser det sande billede af mig, og jeg vil ikke lade som om, jeg er en anden end den jeg er. Undertøjet blev købt, fordi jeg har været hos en fotograf, for at få taget nogle lækre billeder i undertøj, for at understrege, hvor VIGTIGT det er, at elske og føle sig tilpas i sin krop! Det er UTROLIG grænseoverkridende for mig, at dele disse billeder med jer. En ting er, at jeg selv er tilfredse med dem, men noget andet er, at offentliggøre dem. Jeg deler ofte bikini billeder med jer, men det er som om der er et stort spring fra bikini til undertøj. Undertøj er en del mere intimt, og personligt føler jeg. Men fordi jeg gerne vil vise jer hvor vigtigt det er at hvile i sig selv, deler jeg dem med jer. Jeg har taget disse billeder, fordi jeg selv skal lære at elske ALT ved min krop. Jeg elsker den allerede meget mere end jeg førhen har gjort. Jeg er stolt af hvordan jeg ser ud, og jeg skal derfor lade være med at tænke så meget over at mine bryster ikke er en D skål, fordi det bliver den aldrig. Jeg er en pige der er spinkel bygget, og det skal jeg bare være glad for.

Som i ved har jeg rejst en del dette år, og for mig betyder rejser også, at man prioriterer anderledes. Derfor har træning ikke stået i første række, jeg har spist anderledes, end jeg gør hjemme, og jeg har drukket lidt flere øl og drinks, end jeg normalt gør. Derfor kan jeg huske da jeg skulle til shootet, at jeg var lidt ked af det, fordi min krop ikke så ud, som jeg gerne ville have. Men det er egentlig også pointen! Elsk din krop lige meget hvordan den ser ud. Og igen, hvis man er utilfreds med noget, som godt kan laves om på, så gør det! Jeg kan komme ''tilbage'' til sådan jeg så ud inden alle mine rejser, det kræver bare en masse ture i fitness.

Havde det været 1 år siden, ville jeg 100% havde aflyst shootet, fordi jeg ikke havde trænet så meget som jeg ville, og derved ikke havde den krop jeg ville ønske jeg havde til shootet, men igen så ville ideen med dette indlæg gå lidt af. Jeg har rejst en masse, hygget mig, og jeg forsøger at hvile så meget som overhovedet muligt, i min krop, og derfor ser jeg måske ikke (ifølge mig selv) så trænet ud, som på andre billeder. Og ved i hvad? That's life. Kroppen står ikke altid så skarp som på Instagram. Der vælger jeg selvfølgelig altid det pæneste billede, hvor jeg spænder mine muskler alt hvad jeg kan, og hvor jeg ser allerbedst ud. Men her kunne jeg ikke gøre så meget, fordi jeg ikke havde fået trænet. Men det er nu engang sådan jeg ser ud, og jeg er faktisk rigtig tilfreds med det. Jeg kan sagtens acceptere det. Det her er MIG og MIN krop. Så igen, grundet til jeg har fået taget disse billeder, er fordi jeg skal vise mig selv og jer, at jeg er tilfreds med hvordan jeg ser ud, det her er mig, det er min krop, små bryster, lidt korte ben, men det kan altså også være super fint. Man kan ikke have alting her i livet, men mange af tingene kan man gøre noget ved, hvis man vil. Vi skal elske det vi har, og jeg er godt på vej, til at elske alt ved min krop. Det samme håber jeg i er. Vi skal stoppe med at sammenligne os selv med andre, fordi vi bliver ALDRIG nogensinde som andre, vi vil altid være os selv. Alle er byggede forskelligt, så lige meget hvor meget vi vil prøve, vil vi aldrig kunne se ud som andre, og det er det smukke ved mennesker. Alle er forskellige. Vi skal elske os selv, for der er kun en af os, så hvorfor ikke være glad og stolt over det! Vi skal løfte hinanden, og ikke mindst os selv!

Jeg håber jer derude, vil huske på hvor smukke i er, og kigge jer lidt længere tid i spejlet i aften, i almindeligt tøj, eller undertøj, og minde jer selv om alle de smukke ting der er at påskønne ved jer. Vi skal blive bedre til at påskønne os selv, istedet for kun at give komplimenter til andre. Det er også utrolig vigtigt at give til andre, men det er mindst lige så vigtigt at huske sig selv. Tænk på, at vi alle er en te kop, hvis vi giver ud af vores te til alle andre, har vi ikke noget tilbage til os selv, men hvis vi hælder i vores kop til den er helt fyldt, så har vi både nok til os selv og til andre.

Må i have en dejlig dag

Kisses M

Bag om 

Alt undertøjet + morgenkåbe er fra Hunkemøller

Portræt 

Alle billederne er taget af Christiann Grüner

Synes godt om

Kommentarer

Aaron
,
Your body is VERY beautiful! Great ass and sexy body Mette, you should be so grateful and happy to look so good, AND you have an amazing face, hair, and smile, love it <3
Camillia
Camillia,
Billederne er blevet SÅ flotte!😍
nouw.com/camillia

Instagram @mettehogh