Fashion & lifestyle

Interview med Sofia Zubair

Hello there.

I dag sker der noget anderledes på bloggen. I skal nemlig stifte bekendtskab med instagrammeren Sofia Zubair, hvis i ikke allerede kender hende. Jeg har været så heldig at få lov at lave et interview med hende. Sofia er personligt en instagrammer som jeg følger flittigt med i, derfor er det skønt at jeg kan få lov til at stille hende nogle spørgsmål, så både I og jeg, kan lære hende lidt bedre at kende.
I kan læse et interview med mig, på Sofias blog HER.
Håber i synes om det.

Kisses M

_________________________________________

Beskriv dig selv med 3 ord:
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med 3 ord, ville det nok være udadvendt, målrettet og hjælpsom. Ja, det er nok de 3 ord jeg ville beskrive mig selv med. Jeg kan godt lide, at være udadvendt og snakke med en masse nye mennesker. Jeg synes nemlig, at det er utrolig inspirerende at opleve menneskers forskelligheder og stile.
Målrettet fordi jeg altid sætter mig et mål, som jeg fuldfører så godt jeg kan. Jeg har meget svært ved at give op, og ser det virkelig som et nederlag. Derfor går jeg meget op i, at være målrettet og udvikle mig som person hele tiden.
Ordet hjælpsom valgte jeg fordi, at jeg går meget op i at være der for min familie, kæreste og venner. Det er nok noget af det jeg prioriter allermest i min hverdag, ja….det at være et god menneske og hjælpe andre som har brug for det.

Hvad laver du til dagligt?
Til dagligt går jeg i 3.g på Greve Gymnasium (STX). Jeg er heldigvis færdig til sommer, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til. Studentertiden er snart, hvilket er noget jeg har ventet på siden 1.g. Og jo mere man nærmer sig, jo mere orker man bare ikke skole mere, haha.
Ydermere arbejder jeg på en sushi restaurant i Greve, så kom endelig og besøg mig.

Hvor finder du din inspiration?
Det her spørgsmål er faktisk rigtig svært at besvare. Jeg får ikke rigtig min inspiration fra nogle bestemte personer. Jeg fokuserer egentlig bare på, hvad jeg selv synes er fedt og på hvad jeg godt selv kan lide. Min inspiration bliver helt klart påvirket af medier og moden, men den kommer helt klart også fra mennesker jeg ser på gaden.

Hvilke Instagram profiler er din yndlings?
De Instagram profiler jeg er vildest med er Sophia Roe, Cleoparatheone og Rebeccabech. De er alle 3 nogle meget smukke piger, som virkelig har fed stil og er bosat i Danmark. Jeg er helt vild med, at de bare er sig selv og ikke går op i om billedet er helt perfekt(sådan et model billede), men sagtens kan poste billeder, hvor de fjoller men stadig ser lækre ud.
De 3 piger er helt klart nogen jeg vil anbefale jer, at tage et kig på. De er virkelig inspirerende og forskellige.



Tre af dine yndlingsbilleder på Instagram?

Hvad er dit bedste råd, til en flot Instagram?

Mit bedste råd til en flot Instagram er, at billederne passer sammen i farve og redigering. Man skal også sørge for, at de billeder man poster passer til de andre på ens feed. Det vil sige, at man skal ikke poste to mad billeder ved siden af hinanden, hvis det ikke passer ind. Det er også vigtigt, at ens feed er flot og at ens personlighed skinner igennem, så følgeren ikke er i tvivl om, hvem de følger.

Hvilke apps bruger du oftest, til at redigerer billeder?
Jeg bruger faktisk ikke særlig mange redigeringsprogrammer. Jeg bruger altid whiteagram og nogle gange Facetune. Det kommer helt an på, hvad billedet har brug for af farver og detaljer.
Jeg bruger oftest disse redigeringsprogrammer for at få lysere, hvidere og skarpere billeder. Det er også vigtigt for mig, at farverne på billedet kommer til udtryk.

Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg er begyndt at blogge, da jeg har sat mig et mål for at udvikle mig på de sociale medier. Jeg ser nemlig Instagram som et deltidsarbejde, hvor jeg sætter pris på de muligheder for samarbejdspartnere og den vækst der medfølger. Jeg elsker at tage billeder, skrive og dele de ting jeg laver med andre. Derfor begyndte jeg at blogge, så mine følgere kunne lære mig bedre at kende, og benytte den mulighed jeg har igennem Instagram.
(mere uddybelse kan læses på min blog, hvor jeg har lavet et indlæg om dette).

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh