Fashion & lifestyle

HOW TO BE HAPPY AND SUCCESFULL AS A SINGLE

Hello there

For at være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke helt, hvordan jeg skal starte dette indlæg eller slutte det, for den sags skyld. Jeg ved hvad jeg vil frem til, og jeg ved nogenlunde hvad det skal indeholde. Men hvordan i al verden starter man dette emne?

Måske med at sige, at man ikke er mindre glad og succesfuld, bare fordi man er single. Am i right? Jeg synes nemt det kan lyde på folk, at det er en sygdom at være single, og ''ej hold da op, er du ikke ensom'' ''Jamen mangler du ikke noget, eller nogen i din hverdag?'', ''Men altså kan du godt have en lykkefølelse dybt i maven, når du er alene?'', ''Så altså, du føler godt du kan have succes, selvom du ikke har succes i kærlighed?''. Spørgsmålene er mange, og jeg vil prøve lidt flydende, at få besvaret dem alle, med mine egne ord selvfølgelig. Det er ikke en form for Q&A det her, det er blot et indlæg jeg mener vi alle har brug for, og omhandler nogle af de spørgsmål jeg tit hører, ikke nødvendigvis får stillet, men måske bare hører med mine til tider ret lange ører.

Så altså er det sådan, at man kun kan være glad helt ned i maven, hvis man har en kæreste/mand der venter derhjemme, med hjemmebagte boller? I think not. Og er det så meget mere besværligt, at have succes i livet, når kærligheden ikke bærer frugt? Igen, nej det synes jeg ikke. Selvom jeg nu går på 8 måned som single, så kan jeg fortælle jer, at jeg er glad helt end i tæerne! Jeg kan ærligtalt mærke mig selv, mere end jeg kan huske, at jeg nogensinde har kunnet før. Jeg laver det jeg elsker, jeg har INGEN begrænsninger, jeg kan gøre hvad JEG vil, og skal ikke spørge om lov først. Jeg er LYKKELIG!

Hvis vi hopper videre til det med succes, så synes jeg at det er hylende morsomt, at nogle mennesker kan være så meget i den gamle skole, at de mener, at man ikke kan have succes som enkelt individ, men kun som par. At man skal have en soulmate til at bakke sig op, og støtte op om ens valg og holdninger. For mig er succes en følelse, og noget man gør op med sig selv. Føler DU selv du har succes? Det behøver du ikke en partner til at opnå. Man kan stort set alt selv, og det er så vigtigt at huske sig selv. Selvfølgelig er det rart, at have en at sparre med, men det er dig der skal gøre arbejdet, og derved opnå din egen succes. Jeg mener ikke at man IKKE har succes i kærligheden, blot fordi man er single. Slet ikke endda! For mit vedkommende, valgte jeg selv kærligheden fra. Ikke fordi jeg ikke elskede personen, men fordi jeg havde behov for at være mig selv, mærke mig selv, lære at stå på egne ben, og finde ud af hvem jeg er som person. Det har jeg nu fundet ud af, og jeg takker mig selv for, at have taget dette spring. Ikke fordi jeg var i et dårligt forhold, for det var jeg på ingen måde. Men nogle gange er det ikke det rigtige, og det kan man mærke. Jeg føler ikke, at jeg ikke har succes med kærligheden lige nu, fordi jeg søger den ikke. Jeg nyder at være single, jeg føler det er sundt for mig at prøve at være mig selv. Jeg er en tryghedsnarkoman med kæmpe stort T, og derfor er det virkelig vigtigt for mig, at lære at jeg kan alt selv. Jeg kan have min virksomhed selv, drive den uden hjælp (selfølgelig udover min revisor, da tal ikke er min stærke side, så det ville jeg ikke kunne selv), jeg kan rejse alene, og jeg kan begå mig i mit eget selvskab, både herhjemme, men også ude. Jeg nyder det! Jeg føler mig simpelthen så fri, lettet, og lykkelig. Selvfølgelig kan jeg godt mærke, at jeg savner alt den nærvær og nærkontakt der er ved at have en kæreste, og jeg kan sagtens tage mig selv i, at savne at have en at putte med om aftenen, og en at vågne op med om morgenen. Men det tror jeg er ganske normalt. Det hænger helt sikkert også sammen med med, at jeg tideligere skrev at jeg er tryghedsnarkoman. Jeg nyder at have en person omkring mig, som kender mig ned til mindste detalje, en at dele alt med. Men jeg nyder altså også at være mig selv, og kunne have lov til at være egoistisk lige så tosset jeg vil, i den forstand, at jeg udelukkende skal tage hensyn til hvad jeg selv vil.

Når man skriver jeg ikke søger kærligheden, er det ikke fordi jeg vil afvise den. Det er bare ikke der mine prioriteter er lige nu. Jeg nyder som sagt at være mig selv, og at kunne gøre hvad jeg vil. Jeg føler selv, at jeg er vokset utrolig meget de seneste 8 måneder, og jeg føler at jeg er blevet langt mere voksen, på den gode måde selvfølgelig, jeg er stadig er et stort legebarn på mange punkter, og sidst men ikke mindst, føler jeg at jeg er blevet langt mere ansvarsbevidst. Jeg føler jeg kan tage ansvar for mig selv, og har lært at takle svære situationer på egen hånd!

Det er virkelig vigtigt at huske på, at vi alle er individuelle mennesker, og ikke nødvendigvis behøver en ved vores side. Der er fordele og ulemper ved det hele, det er der altid, men det skal ikke tage overhånd, om det så gælder det ene elle det andet. Når jeg siger at vi er individuelle mennesker, mener jeg, at det er vigtigt at huske på, at vi kan det meste selv, og vi skal handle hver for sig, og huske os selv på, hvor seje vi hver især er! Det er nemt at læne sig op af sin partner, og tage de nemme valg, og måske ikke tage de valg, man gerne ville helt nede i maven, fordi det andet valg er mere trygt. Jeg håber i forstår hvad jeg mener. Det er også meget generaliserende det jeg skriver. Men jeg håber i vil tage det med et gram salt, og se objektivt på det, og kan forstå meningen af det jeg skriver.

Jeg er med på, at det er det fedeste i verden at have en person man elsker uendelig højt, og man virkelig har den der ''it's the one'' følelse. Det tror jeg alle er enige i. En man føler man kan lave alt og ingenting med, en man kan dele både de bedste, men også værste tider med, og en man kan dele interesser med. Gensidig kærlighed er altid smukt, og ikke mindst rart, og betryggende. Det er slet ikke noget jeg vil modsige. Fordi jeg elsker det selv! Jeg elsker at have følelsen, af at være elsket virkelig dybt, og vide, at jeg har en der venter hjemme. Men det er bare super vigtigt, stadig at huske på, at man er en selvstændig person, selvom man lever i en kærlighedsbobbel. Og ingen tvivl om, at jeg glæder mig til, at jeg selv render rundt i en bobbel af kærlighed igen, men jeg er ikke sikker på, at jeg er klar til at slå mig ned lige nu. Jeg har en hulens masse rejser, hvor jeg gerne vil være mig selv, og ikke tænke på noget andet. Men hver ting til sin tid, en dag føler jeg helt sikkert, at det er det rigtige for mig, at finde "the one". Eller måske møder jeg ham i Netto i morgen. Who knows?

Okay, det var et sidespor. Et kæmpe et af slagsen.

Hoved spørgsmålet var egentlig: Hvordan man bliver glad og succesful som single.

Mit svar, kogt ned til en linje: Hvil i dig selv, oplev det DU vil, og giv dig selv lov til at være egoistisk! Lav det DU har lyst til, og nyd du ikke skal spørge om lov. Hav det sjovt, og se dig ikke tilbage. Det med succes, svarede jeg på tidligere i indlægget. For mig er det en følelse, om jeg føler mig succesfuld, og om jeg mener både mit erhverv og privatliv bærer frugt. Man behøver ikke altid have en partner, for at føle sig elsket, og for at være lykkelig og succesfuld. Husk jer selv på det! Vi er allesammen seje individer, som kan langt mere end vi tror. Men ved i hvad? Så længe vi tror på os selv, så kommer resten helt automatisk!

Hvad tænker i egenlig om dette emne? Har i oplevet noget af samme?

Må i have en dejlig dag

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

KerinTobanelli
KerinTobanelli,
Rigtig godt skrevet. Og ja success kommer ikke bare ved at være afhængig af en anden person. Det kommer af at man selv gør noget aktivt for at opnå det. Helt enig. Synes det er en god beslutning du tog, omkring det med at finde sig selv. Rigtig godt indlæg! <3
nouw.com/kerintobanelli
Cathrinewillumsen
Cathrinewillumsen,
Rigtig flot skrevet mus <3 Super vigtigt emne 😃
nouw.com/cathrinewillumsen
IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh