GIRL POWER!

Mind

Hello there

I dag skal det handle om os piger/kvinder, og om at stå ved sig selv, sine meninger og holdninger! Nu til dags, prøver jeg at skrive uden at virke alt for voksen, haha, er vi piger/kvinder begyndt at være alt for usikre på os selv! Vi stoler ikke på vores egne meninger, og holdninger, og tænker i den grad, alt alt for meget over, hvad andre mon tænker om os. Det skal vi stoppe med! I hvert fald hvis det står til mig, og det gør det jo til dels, i hvert fald med mig selv. Som altid kan jeg kun tale for mig selv, men det er også nok i denne sammenhæng. Jeg er om nogen, en person der tænker meget over andres meninger, host host, eller det VAR jeg. Datid. Før jeg startede min blog, tænkte jeg næsten over alt, det var næsten sygeligt. Hvilke bukser skal jeg have på? Ser jeg tyk ud i den her trøje? Kan man se jeg har små bryster, hvis jeg har den her trøje på? Og sådan kunne jeg fortsætte til juleaften, det vil jeg heldigvis skåne jer for! Thank god for that, haha.

Men det jeg vil frem til er, at jeg blev holdt tilbage med at blogge, fordi frygten for hvad andre mon ville tænke, overtog mig! Jeg gik rundt i minimum 2 år, og drømte om den dag, jeg bare turde gør hvad JEG ville, og tænkte det nok først blev når jeg var blevet student (til sommer). Til sidst fik jeg nok, og synes ikke det kunne være rigtigt, at jeg ikke kunne gøre hvad JEG ville, fordi jeg frygtede hvad andre ville mene, og synes! I bund og grund var det ikke sikkert, at nogen ville have dårlige holdninger til mig, og mit valg om at blogge. Det anede jeg ingenting om, men frygten for det var for stor.

Jeg ved der er mange der har det som jeg HAVDE. Nu skal det slet ikke lyde som om, at jeg tænker ''alle kan mene om mig hvad de vil, det rager mig'', fordi sådan hænger det SLET IKKE sammen! Jeg er stadig et menneske, og jeg er stadig mig. Jeg ændre ikke blot mine tanker på 1 måned. Jeg tænker stadig over hvad folk mener, og synes om mig, bare ikke i samme grad. Og det er jeg stolt over! Det kan være det lyder skørt i nogens ører, at man kan være stolt over sådan en lille ting. Men hvis ikke jeg havde holdt tilbage med tanker som disse, så havde jeg ikke siddet her lige nu, og skrevet dette indlæg til jer.

Som sagt ved jeg at det ikke blot er mig, der brænder inde med disse tanker. Det gør stort set alle piger, nogen er dog bedre til at beherske det end andre. Men vi kvinder/piger, bliver alt for styret af andre. I bund og grund kan det være at de andre render rundt, med PRÆCIS de samme tanker, som en selv. Så hvem er det vi prøver at narre? Hvorfor har vi ikke bare nok selvværd, og gør hvad VI gerne vil.

Personligt tror jeg problemet er, at vi er blevet alt for perfektionistiske. Der er slet ikke noget galt i at være perfektionistisk, det kan være en fordel i rigtig mange sammenhænge, men lige her, tror jeg ikke det er. Vi er vant til at kunne styre alt med os selv, men når det kommer til andres tanker, har vi intet at skulle havde sagt. Det er en utryghed. Jeg kender det fra mig selv. Jeg ved ikke hvad andre tænker, og det gør mig utryg.

Jeg synes ærligt talt at det er for ærgerligt. Vi kvinder/piger er virkelig seje! Who run the world? Girls. Det må vi bare ikke glemme! Vi kan sgu hvad vi vil, og det er der ingen der kan tage fra os. Vi skal (som jeg ofte har nævn) følge vores hjerter. Det hjælper ikke noget at vi lader andres tanker, styre vores handlinger. Hvis vi gør det, kommer vi ikke til at leve vores EGET liv i fulde drag, og helt ærligt, vi ved ikke hvor længe vi er her, så hvorfor ikke bare nyde det, og leve som VI vil? Okay det blev dybt! Men i forstår vel hvad jeg mener ik?

Vi skal bare ikke lade os styre af andre, og tanker som vi ikke ved om eksisterer overhovedet. Og lad os sige de eksisterer, hvad så? Hvis nogen tænker dårlig om det du, jeg eller andre gerne vil, så lad dem det!

Jeg så en video med Carla Mickelborg forleden, hvor hun sagde noget rigtig godt. Hun fortalte at hun altid tænker hvis nogen siger noget dårligt ''Det du siger nu, har alt med dig at gøre, og intet med mig at gøre''. Det synes jeg er rigtig godt at huske på! Dette kan også bruges hvis du hører nogen, snakke dårligt om noget du laver, som gør dig glad! Lad dem tænke det, fordi det er ikke dit bussiness.

Så det jeg vil frem til er, at vi piger/kvinder ikke skal hakke ned på hinanden, vi bliver nødt til at løfte hianden op, så vi alle er på toppen, og gør hvad vi hver især er bedst til! Er i ikke enige?

Lidt et anderledes indlæg, men det skal der også være plads til!

I må have det rigtig dejligt

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer