Fashion & lifestyle

Når alt ikke er, som det skal være, - og det er okay

Hello there

Et lidt ærligt og personligt indlæg på programmet i dag.

Det bliver et langt og tildels også lidt tungt indlæg, og giver højst sansynligt også lidt at tænke over når i er færdige. Lav en kop te, og tag en snack.

Jeg har brug for at være ærlig. Både overfor jer, men også overfor mig selv!

Jeg har haft skrevet på dette indlæg længe, men været i tvivl om, om det skulle udgives, men nu har jeg bestemt, at det vil være en god ide at fortælle jer omkring det her, og fortælle at det er OKAY ikke at have det godt (for en stund).

For et stykke tid siden, luftede jeg mine tanker på min instagram story. Jeg fortalte bla. at jeg ikke er på toppen for tiden, og jeg er overrasket over hvor mange der skrev de sødeste og opmuntrende beskeder til mig. I er simpelthen så søde.

Jeg tænker jeg vil komme nærmere ind på det i dette indlæg, og forklare jer, at det er vigtigt at mærke efter i kroppen, hvornår man har brug for at slappe af, og at det er helt okay at indrømme, at man ikke har det godt. Det er nemlig det, jeg indrømmer lige nu. Og ved i hvad? Jeg er glad for at indrømme det, fordi det betyder at jeg selv har accepteret det, og det er det aller første skridt for at få det godt igen

De sidste par måneder har været fantastiske! Fart over feltet, masser af planer, møder og ikke mindst ambitioner. Men min krop har prøvet at give mig advarsler, som jeg egentlig på en måde har skubbet væk. Jeg tror ikke jeg har tænk over det, eller også har jeg gjort det bevidst, fordi mit hoved sagtens kunne følge med.

Jeg tror ikke helt min krop kan følge med, og er nu kommet til et sted, hvor den forsøger at fortælle mig, at det er vigtigt at slappe af, men idet jeg ikke har lyttet, er det blevet lidt mere alvorligt. Jeg har oplevet af, jeg har svært ved at falde i søvn, jeg kan vågne op med hård og hurtig hjertebanken, og min appetit er i perioder næsten ikke eksisterende. Når det har været aller værst, har jeg oplevet, at jeg ikke har kunnet få vejret, og skal stoppe op, og trække vejret helt ned i maven, for at få bare lidt luft ind.

Det er egentlig først nu her jeg er begyndt at tænke over signalerne, min krop har sendt mig. Det er først nu jeg sådan virkelig tænker over alvoren. Og også først nu, jeg har fortalt min familie om det.

Jeg tror det er en form for stressreaktion min krop har. Fordi der sker så meget, og at min krop ikke kan følge med.

Kan i huske jeg skrev jeg tit blev syg på instagram? Det gør jeg altid når jeg har for mange planer. Det er en form for step 1, men det her må så være step 2, når jeg ikke lytter til kroppen, og blot kører videre med 100 km/t, selvom kroppen er syg.

Det jeg vil frem til er:

JEG HAR DET IKKE GODT - og det er OKAY!

Jeg må indse at det er okay at være stresset, det er okay at skulle tage en pause fra alt, det er okay at melde sig syg, og det er okay ikke at have aftaler hver dag.

Det er helt normalt. Nu kan jeg kun snakke for mig selv, men jeg har i hvert fald en tendens til, at stresse mig selv. Jeg har få mange krav, planer og ambitioner, at jeg giver ikke mig selv lov til at holde fri. Jeg arbejder vitterligt fra jeg vågner, til jeg går i seng. Og det er ikke løgn.

Jeg så en fridag som spild af godt arbejdstid. Men set i bakspejlet kan jeg godt se, at en fridag eller to, nok er hvad jeg skulle have taget i ny og næ.

Jeg har ikke villet accepterer de signaler min krop har sendt mig. Jeg forsøgte at køre udenom dem, og lukke øjnene for dem. Måske ikke det smarteste, men for mig var det den eneste måde at tackle dem på.

Jeg ville simpelthen ikke acceptere at jeg ikke kunne ALT hvad jeg ville. Men det er jo ikke ens betydende med at jeg ALDRIG når hvad jeg vil, fordi jeg ikke lige når det i dag eller i morgen. Vel?

Noget af det jeg har sværest ved er, at skulle sige nej eller at skuffe folk.

Hvis jeg melder mig syg, udskyder et indlæg, eller siger nej til et event, så føler jeg at folk bliver oprigtige skuffede over mig.

Jeg er som nok de fleste andre piger, bange for om folk ville se sig sure på mig.

Men helt ærligt! Alle mennesker i hele verden, kan ikke lide en. Jeg kan heller ikke selv lide alle mennesker. Men så længe størstedelen er positive omkring dig.

Man kan ikke please alle. Men så længe man kan please og PASSE PÅ sig sel, er det okay..

Jeg så på et tidspunkt en video med Carla Mickelborg, hvor hun fortæller, at man skal se det som en tekop fyldt med te. Hvis du spørger alle andre om de vil smage te'en er der til sidst ikke noget tilbage til dig selv, men hvis du først selv drikker af te'en og når ikke du vil have mere, spørger om folk vil smage, så får de overskuddet. Man bliver nødt til at være der 100% for sig selv i første omgang. Man skal være sin egen bedsteven. Og ja, det lyder virkelig dumt. Men ikke desto mindre, tror jeg altså det er rigtigt.

Og lige nu siger min krop altså fra.

Jeg ved jeg er nødt til at tage det alvorligt, når jeg i en alder af 20 år, får de her signaler fra min krop. Jeg er nødt til at reagerer på dem. Jeg føler samtidig det er vigtigt for mig, at fortælle jer omkring det, dels for i ved hvad der sker, og dels for at vise overfor jer, at jeg blot er et almindeligt menneske, som alle jer. Jeg vil utrolig gerne fortælle jer hvad der sker i mit liv, og ikke kun belyse de gode tider, og når alt er lutter lagkage. Jeg synes det er mindst lige så vigtigt, at fortællle når alt ikke er sjovt hele tiden, fordi så får i et mere reelt indblik i mit liv, og vil ikke se mig som en form for glansbillede figur hvor alt bare kører på skinner. Det tror jeg er sundt for begge partere at både skrive og vide.

Ofte føler jeg, at folk ser os bloggere som nogle der ikke kan rammes af noget, hvor alt er perfekt hele tiden. Jeg vil virkelig gerne vise jer, hvordan JEG er, og det gør jeg ved at fortælle jer, at alt IKKE er perfekt, langtfra endda. Det her er en af de ting jeg dealer med lige nu, og det er OKAY!

Til dels tror jeg det er vores (bloggere) skyld, idet vi agerer på de sociale medier som vi gør. Nu kan jeg igen kun tale for mig selv, men jeg ved fra mig selv, at jeg 100 gange hellere vil poste billedet hvor jeg ser godt ud, end billedet jeg tog med rander under øjenene og en stor bums i panden. Sådan tror jeg de fleste har. Men helt ærlig, hvorfor er det vi ikke kan poste vores dårlige sider? Vi får et forvrænget syn på virkeligheden, og det er med til at svække vores selvtillid, fordi vi kan se hvor ''perfekte'' alle dem vi følger er, netop fordi der kun bliver postet det perfekte.. Det tror jeg er med til at folk har det syn på os bloggere, at vi er de her glansbilleder folk gerne vil være, fordi vi aldrig har problemmer, eller aldrig bliver ramt af noget.. Men det er helt forkert! JEG er i hvert fald som alle andre, jeg har fedtet hår om søndagen, nogle gange nogle bumser, min spraytan skaller, og mit værelser roder.

Jeg vil meget gerne lave et seperat indlæg omkring det her med sociale medier, hvis i vil læse det.

Tilbage til sagen om, at vi skal accepterer, hvis vi har det skidt.

Det er helt okay at have det dårligt, og være stresset. Så længe man reagerer og giver sig selv tid!

For mig bliver det svært, fordi som jeg har sagt før, så føler jeg, at jeg slapper mest af, når jeg sidder på bloggen. Men min mor har forsøgt at forklare mig, at min hjerne pumper på højtryk hele tiden, hvis jeg altid laver noget arbejdsrelateret. Hvis selv når jeg slapper af, sidder på computeren, og udtænker nye ideer, og skriver indlæg.

Husk nu på - det er okay at have det skidt, og ikke at være på toppen, det vigtigste er bare, at man kan indse det, og accepterer det!

Puha et langt indlæg, jeg håber i nåede igennem det alle sammen, og at i kan se det vigtige budskab jeg prøver at få ud til jer. Jeg har mærket det på min egen krop, og det ønsker jeg ikke i skal. Tag en fridag eller to, hvis i mener i har brug for det. Det kan jeg klart anbefale.

Der kommer snart et andet indlæg, i relation til det her, hvilket handler om nogle valgt jeg har truffet, for at please mig selv! Det håber jeg i ser frem til. Indtil da må i have det rigtig dejligt!

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

Aaron
Aaron,
Well-written Mette, I think those are some very good, well-balanced, reasonable, and accurate points. First and foremost, to understand, that it is very normal to feel stressed, stress is part of life, and always will be. And it's about managing it in a healthy, productive way. It sounds like you're a generous, kind, and giving person, and when you're like that, sometimes people will take everything they can get, and basically walk all over you, so you have to discriminate between those worthy of your attention and generosity, and those who aren't, and at the end of the day, preserve, protect, and indeed enjoy some of these things for yourself, I know how you feel, today at least, nobody's touching my cup of tea, I'll drink the whole damn cup myself, haha. Take care, love you
Mettehogh
Mettehogh,
thank you, thank you, thank you for this comment! This made my day! You are so sweet, and this comment make me smile so much right now. Thank you for the sweet words and for "helping" me out of the period. You are so so right!! Thank you for following me ❤️
nouw.com/mettehogh
Frederikkerydahl
Frederikkerydahl,
Du er skide sej smukke! Alle har nedture, selv de aller største og det er bare SÅ okay. Vi er alle kun mennesker. Husk og passe på dig selv <3
nouw.com/frederikkerydahl
Mettehogh
Mettehogh,
Hvor er du sød! Det er nemlig helt okay, men det sværeste er helt klart at acceptere det selv, og ikke mindst at fortælle om det. Men i min optik, kommer man længst ved at være ærlig overfor sine følgere! <3
nouw.com/mettehogh
IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh