Fashion & lifestyle

Det ''perfekte'' liv på de sociale medier...

Hello there

Her for tiden modtager jeg utrolig mange mails og DM's angående interviews til diverse skole opgaver. Jeg forsøger selvfølgelig at svare på så mange jeg overhovedt kan, da jeg selvfølgelig gerne vil hjælpe jer, og fordi jeg sidder og hygger mig med de spørgsmål der er. Men noget jeg har undret mig over er, at der er en ting der går igen i næsten alle de spørgsmål jeg har fået, ''det perfekte liv, på de sociale medier''. Jeg synes det er så ærgerligt, og det gør mig faktisk også både sur og ked af det, at der er kommet sådan et syn på de sociale medier, og derfor vil jeg gerne prøve med mine egne ord, at forklare hvordan virkeligheden på de sociale medier er. Fordi det er langt fra mere perfekt, end alle andres liv

Det er ingen hemmelighed, at de sociale medier, er et stykke fra virkeligheden, og det er det for de fleste, inklusiv mig selv, desværre.. Det er ikke noget vi kan løbe fra, eller nødvendigvis skal. Det sidste stykke tid, hvis ikke års tid, er der blevet draget nogle indirekte konklusioner om, at hvis man er blogger/instagrammer eller blot har et vist antal følgere, så går man ind under kategorien ''det perfekte liv''. Som om at hvis man har 300+ likes og nogle kommentarer, så er livet meget bedre, end hvis ikke man har. Eller hvis man poster outfit billeder hver dag, med den fineste redigering, så er man bare toppen af poppen.

Det er simpelthen så ærgerligt, fordi det er slet ikke sådan det hele hænger sammen. Lad mig være ærlig overfor jer. Jeg kan tage udgangspunkt i mine egne billeder. Når jeg deler et f.eks outfitbillede har jeg først været inde, og vælge mellem de måske 200-300 billeder der er blevet skudt, og fundet det aller bedse, hvorefter jeg har redigeret det i diverse redigeringsprogammer, forvrænget farverne, hvis ikke jeg synes de passede ind i mit feed, som de så ud i virkeligheden, og til sidst ender jeg op med et billede jeg synes er super fint. Så altså, de billeder der bliver postet, er blevet finpudset. Jeg ser ikke altid ud, som jeg gør på min instagram.

Jeg har ikke altid stramme bukser på, en fin naturlig makeup, en brun hud (fra selvbruner selvfølgelig, jeg er hvid som sne naturligt), eller mega flot hår. Nogle gange (næsten hver dag), sidder jeg i joggingtøj, uden makeup, håret i en knold og med mine briller på. Alt er ikke så glam som man ser på de sociale medier. Alt er IKKE perfekt. Vi ''offentlige'' personer, er langt fra perfekte, vi dealer også med problemer, men det er ikke dem alle vi deler ud af. Men det er vigtigt at huske på, at vi er almindelige mennesker ligesom alle jer, vi har også off days, selvom alt ser så fint ud. De sociale medier, er trods alt et sted man kan være præcis hvem man vil, hvilket til dels godt kan være en ulempe. Man kan rediger sine billeder, så man rent faktisk ikke kan kende personen på billedet (hvilket er forkert, i følge mig), man kan få alt til at se skønt ud, og man kan være en helt anden, end hvem man er i virkeligheden. Det er vigtigt at se lidt igennem billederne der bliver postet. Fordi man ved reelt ikke, hvordan billedet så ud, før det blev redigeret.

Nu tør jeg godt sige, at alle redigerer deres billeder i en hvis grad, jeg kan selvfølglig ikke sige, hvem der gør hvor meget osv. Men de fleste redigerer deres billeder, så de kommer til at se bedre ud, og det er naturligt! Men det er vigtigt at huske på, billeder der bliver postet på de sociale medier, er IKKE virkeligheden! Tingene er ikke altid som det ser ud på billeder. Vi skal alle huske på, at sådan som billederne ser ud på de sociale medier, langt fra kan være sådan billedet så ud, da det blev taget. Det er super nemt, at forvrænge billeder, og redigerer sig selv tyndere, tykkere, højere, lavere, brunere og andre ting. Derfor kan man ikke altid regne med, at alle er så ’’perfekte’’ som de ser ud på de sociale medier. Og det er okay at tingene ikke er så perfekte i virkeligheden, fordi hvem er egentlig perfekt? Hvordan er man perfekt, og hvorfor? Det er da sjovere ikke at være perfekt, og kunne have det sjovt. Life doesen't have to be perfect, to be wonderfuld! Det der bliver delt på medierne er små glimt af det bedste billeder, fra gode øjeblikke i ens liv, det er en lille bitte del af folks liv, det er langt fra det hele. Alle har opture og nedture, og ingen er (i mine øjne) perfekte. Selvom man har en passion for at tage og redigere billeder, betyder det ikke at livet er lut og lagkage, det er vigtigt at have i baghovedet. Folk (inklusiv mig selv) undlader at dele de dårlige øjeblikke, eller dage hvor man ligner en høstak, selvfølgelig deler man ikke det, man vil jo gerne have det skal passe ind, og det er også okay!

Husk nu jer selv på, at der er mere end likes og kommentarer her i livet! Det er langt fra det vigtigste, det er vigtigere at vise folk hvem i er, gennem billederne! You don't need social approval!

Det jeg prøver at sige er, at man skal se gennem billederne, og vide, at der gemmer sig et helt almindeligt menneske bag skærmen, som er præcis som andre mennesker, med både puls og hjerte, mennesker der har mindst lige så mange break downs, problemer og dårlige hårdage som alle andre. Folk med mange følgere er ikke eventyrfigurer, de er trods alt kun mennesker. Det er vigtigt at huske.


Synes godt om

Kommentarer

Sarah Lykke,

Virkelig godt og velskrevet indlæg. Jeg kunne ikke være mere enig. <3

www.bysarahlykke.dk
juliehauritz
juliehauritz,
Dejligt indlæg. You said it all!
nouw.com/juliehauritz
Sarah Lykke
IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh