DET MED AT FØLE SIG ENSOM, OG OVERTÆNKNINGEN TAGER FULDSTÆNDIG OVER


Hello there

Lige en form for advarsel. Det her indlæg er i den længere kaliber, med til dels flere sidespring, erfaringer fra eget liv, en lille portion forvirring, og en masse ærlighed. Så tag en kop te/kaffe, og læs videre. Måske kan du nikke genkendende til nogle af mine personlige tanker, om både ensomhed og overtænkning.

Let’s go

————-

Jeg tror vi alle kender følelsen af at føle sig alene. Jeg kender den ihvertfald MEGET godt. Det er en af de værste følelser jeg kender til. Lige præcis den følelse kan man nemlig aldrig helt regne med. Den kan komme ud af det blå, tage alt glæde fra dig, og ændre dit syn og tanker på/om alt. Når det er værst kan man mærke det helt ind i knoglerne, og ligemeget hvor meget man end siger til sig selv, at man ikke er alene, og at man har en masse omkring sig, så tror man ikke engang på sig selv. Kender i det?

Det er sjovt som sådan nogle tanker her altid rammer mig når jeg flyver. Hver gang jeg er i luften, kører mit hoved på højtryk, og jeg kan ikke engang selv følge med. Jeg bliver helt utrolig sentimental, og kan ikke finde hoved og hale i mine tanker, og mine forestillinger. For udover at være sensitiv, lider jeg også af den sygdom (jeg kalder det selv en sygdom, men det er det nok egentlig ikke) som hedder overtænkning. Jeg har en tendens til at tænke alt igennem alt alt for meget. Det ender næsten aldrig ud i noget godt, fordi jeg ofte får tænkt tingene til atomer, og til sidst kan jeg næsten ikke huske hvordan tingene var, før jeg ødelagde det med mit tankemylder, der i et splitsekund (læs: det kan tage timer) overtog herredømmet over mit hoved, og alle mine rationelle tanker.

Jeg har ofte hørt at det er meget normalt at overtænke, og at der som sådan ikke er noget galt med det. Det skulle vist være en pige ting. Men okay, så tror jeg faktisk hellere jeg vil være dreng nogle gange, hvis det kunne gøre at jeg kunne slippe for det.
Der sidder helt sikkert nogle bag skærmen nu, og tænker “det er lige sådan jeg har det”. Det er lige præcis derfor jeg har tænkt mig at blotte mig for jer i dag. Jeg blotter mig jo ikke bogstaveligtalt, ved at fortælle om en side af mig selv, som er skrøbelig, og som jeg virkelig sjældent kan lide.

Det der er med overtænkning er nemlig, at det ofte får drejet alle tanker over til noget dårligt. Det kan være en ellers fin ting man tænker på, måske endda noget man glæder sig til, men fordi der bliver tænkt for meget over den ting, bliver den kastet op i luften 1000 gange, grebet af alle mulige forskellige tanker, og kan til sidst slet ikke sættes sammen igen. Det kan man godt se for sig, hvis ikke man kender til det, ikke? Jeg føler selv den reference gav mening i mit hoved. Men det skal man ikke altid tage for gode varer.

Nå, men til sagen igen. Det der så er med den tanke her, efter at den er blevet overtænkt til ukendelighed er, at det ofte bliver til en trist ting, hvor man føler alt går galt. Du bliver skuffet, og hvad nu hvis? Dit og dat. Lige præcis HER, er det at ensomheden kommer! I hvert fald hos mig. Når tanken er gået helt i stykker, har jeg på magisk vis (ikke den gode magi) smidt alt godt fra tanken væk, og sidder kun tilbage med lorten som påvirker min ellers velfungerende hjerne. Jeg har tænk så meget, at jeg begynder at tro på alt jeg har tænkt. Der er ingen form for rationel tankegang tilbage. Ensomheden banker på, og man har faktisk ikke noget valg. Enten åbner man selv døren, eller også kommer den bare ind af sig selv, og det er faktisk nogle gange endnu værre. Så åben døren. Du kan lige så godt få det overstået. Så står du der. Føler dig som Palle alene i verden, samtidig med, at du har de dårlige tanker i hovedet. Du kan ikke finde hoved og hale i noget som helst. Og så er det lige præcis her, ihvertfald i mit tilfælde, at jeg godt kan gå hen og pive en lille smule (læs: græde ustyrligt). Og hjælper det så? Der er der nok delte meninger omkring. Men for mig føler jeg faktisk at det hjælper at komme ud med det hele. Men det får ikke tankerne til at gå væk. Gid det bare gjorde. Men så ville jeg nok også græde en del mere end jeg gør, og det har jeg faktisk heller ikke lyst til.

Men det gode ved hele denne overtænknings sygdom er, at det går “hurtigt” væk igen! Du kommer tilbage til dig selv, og kan grine af alle dine skøre urealistiske tanker bagefter. Trust me, jeg kunne lave en ret sjov bog, om alle de latterlige tanker jeg har tænkt. Men hvem gad egentlig også at læse den? Haha. Måske derfor jeg ikke har gjort det.
Men når man sidder i det, er du nærmest på en helt anden planet. Realisme er ikke et ord du kender til. I hvert fald ikke for Real. Fordi i øjeblikket føler du dine tanker, er de MEST realistiske nogensinde.

Sidespring. Jeg håber virkelig nogle af jer kan nikke genkendende til noget af det her, fordi ellers føler jeg mig virkelig alene, og udenfor fællesskabet haha!

Tilbage igen.

Man tænker altså ikke som sig selv. Og et lille godt tip her fra mig er, LAD VÆRE med at høre musik når du overtænker, og føler dig ensom. Det er det værste du kan udsætte dig selv for. Fordi hvis jeg lige skal generalisere en lille smule, så vil jeg gerne vædde med, at ingen bliver i bedre humør af det. Ligemeget hvor meget man elsker musik, har det kun en negativ virkning på dig, i dette tilfælde. Hvorfor? Ja nu skal du høre. Lad os sige du føler dig ensom. Så prøver du at sætte en glad sang på, lad os sige “Oh happy Day”, så tænker du i starten “sikke en dejlig rytme”, musikken går igang “Oh happy Day, happy Day”, så kommer du i tanke om, at du altså ikke selv er særlig glad, og så... da da da Dam, så græder du.
Men i de fleste tilfælde, vil det ikke være en glad sang der vil blive afspillet først. Det kunne være en god kærligheds sang, eller en sørgelig sang. Så lytter man lidt for meget til teksten, lever sig ind i det. Og ja, igen sidder du og krammer en bamse, med en pakke kleenex ved din side, og 100 kleenex rundt om dig, der allerede er brugte. Så for at komme udenom endnu mere tanke mylder, så bare cut musikken fra, lige i det øjeblik.

Jeg kan også komme med nogle gode tips til ting du faktisk kan gøre, for at gøre det bedre!

1. Løb en tur, eller tag i fitten. Det lyder ikke super tiltalende. I know. Men trust me, det VIRKER! Det gør det virkelig. Der er ikke noget det kan hjælpe dig, så meget som naturen kan. En ting jeg har erfaret er, at der er to steder man ikke kan græde. Det første sted er når man løber, det kan man bare ikke, der kæmper man bare for at løbe, og i mit tilfælde, at overleve, grundet min ualmindelige dårlige form. Det andet sted er i badet. Det er umuligt, jeg har selv prøvet. Men man kan ikke græde, mens man er i bad? hahaha

2. Den næste ting er, at være sammen med enten din familie eller venner. Der er ikke nogle der lytter bedre end dem. Ligemeget for fjollede dine tanker er, så fortæl om dem, og fortæl dem det hele! De vil kunne få dig ned på jorden igen, og fortælle dig hvordan landet ligger, og at dine tanker helt sikkert ikke holder stik. Du vil føle dig elsket, og føle du virkelig er noget særligt, fordi de vil lytte til dig, og hjælpe dig igennem din overtænkning. På den måde, forsvinder din ensomhed. Du vil også stoppe med at græde. Både fordi man ikke kan græde uendeligt, og fordi både familie og venner, kender dig så godt, at de ved hvordan man gør dig glad igen!

Okay jeg føler virkelig det her indlæg bliver langt, men også trist. Men helt ærligt, så synes jeg virkelig det er vigtigt, nogle gange at fortælle om de sorte sider, og ikke kun fortælle når man har købt en ny Gucci taske, at vejret er godt hele ugen, eller at lejligheden bare er så smuk og perfekt. Det vil faktisk ikke rigtig hjælpe nogle at fortælle det. Det er udelukkende for egen skyld det bliver fortalt. Og det er ikke for at tale andre ned, for ovenstående er mig ca. 6 ud af 7 dage. Alle mennesker har jo tendens til, at fortælle om alle de gode, glade og positive ting. De triste, mørke og grå sider er sårbare at blotte. Hvad vil folk måske ikke tænke? Er man alene om de følelser? Så er det nemmere bare at holde dem for sig selv. Men den går ikke! Jeg vil gerne (i hvert fald lige i dag), åbne op og fortælle hvordan jeg har det lige nu, og faktisk ret ofte. Det skal ikke lyde som om jeg græder hver anden dag, fordi jeg overtænker. Sådan er det heldigvis ikke. Overtænkning kommer jo i MANGE grader! Men jeg overtænker meget, og jeg prøver at lade være, men jeg tror det er det samme som at sige til en der ryger, at de faktisk skal stoppe, fordi det er ikke sundt for dig. Det ved de godt, men de kan ikke stoppe, fordi det er en vane, en rutine, og noget de er afhængige af. Jeg vil ikke sige jeg er afhængig af overtænkning, det ville være vanvittigt. Men den hænger ved, og vil ikke bare væk. Og i disse tilfælde er det bare vigtigt, at lære at håndtere det bedst muligt.

Som sagt bruger jeg meget min familie og venner, i disse situationer. Jeg er meget ærlig over for min familie, fordi det føler jeg er det bedste. Hvis de kender 100% til din tankegang, er det meget nemmere for dem at hjælpe dig. Angående venner, så har man altid nogle der er tættere end andre. Dem der er tættest på mig, ved alt om mig, og grunden til at de er mine tætteste, er netop at de stadig er der, selvom de ved alt. Cliche i know. Men sådan er det altså.


Nå men efter den her 4 siders stil er færdig, så var det jeg ville frem til egentlig at selvom man føler sig alene, så er man det IKKE! Og man er heller ikke alene om at føle sig alene!

Alt det ovenstående, er taget direkte fra mig personligt, og taget ud fra mine erfaringer, handlinger, og ikke mindst tanker. Så ja, jeg føler også sådan her, også selvom jeg ikke skriver om det på Instagram, og måske ikke poster en billeder med mine kleenex. Men jeg har det stadig ikke altid super Nice, selvom det ser ud af til ser sådan ud.

Now you know. De fleste føler sig ensom nogle gange. Så udnyt det, og snak om tingene. Det er så vigtigt, at du ikke bare holder inde med dine tanker, fordi så er der kun dig og dem, og det er en ret dårlig kombination, især hvis du også har tendens til overtænkning. Dem du har omkring dig, vil helt sikkert altid hjælpe dig. Om det bliver face to face, eller over et opkald, så kan det altid hjælpe. Jeg har flere gange snakket med min veninde på Kreta på facetime, og selvom det virker fjollet at græde på facetime, og bare forestille sig et kram, så kan man stadig mærke nærværet, og det er det vigtigste!

Jeg tror jeg ville takke af for nu, vi er nemlig ved at lande, og det betyder at jeg skal ud og flyet, og tilbage til mit ikke nær så sentimentale jeg.

Jeg håber i får en dejlig dag!

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

Instagram @mettehogh