Fashion & lifestyle

ALT OM MIN GALLA AFTEN

Hello there

Hvis i har fulgt med på min instagram det sidste stykke tid, ved i at der igår d. 11 Maj blev afholdt Galla på min skole. Det er en dag jeg har set utrolig meget frem til. Jeg elsker dage hvor man skal dresse sig op, og gøre lidt ekstra ud af sig selv. Det er lige mig, haha.

Når det kommer til kjolen, havde jeg ledt og ledt, og kunne ikke finde den perfekte kjole, så det endte med at jeg har fået den syet af en syerske. Den er præcis som jeg gerne vil have den. Jeg er så tilfreds med resultatet. Jeg er helt vild med at have en kjole jeg selv har været med til at tegne og designe, så den er helt personlig.

Dagen/aftenen gik utrolig hurtigt, men det var en virkelig dejlig og hyggelig dag. Dagen foregik sådan, at min kvadrille mødtes hjemme ved mig, inden vi skulle ind på skolen og danse. Senere på dagen skulle vi ind og danse Les lanciers på mit gymnasium, hvor forældre og familie var der for at kigge på. Det var en virkelig god oplevelse, og heldigvis gik dansen godt, haha.

Efter dansen, skulle vi (alle 3.'erne) videre til Central Værkstedet, hvor vi skulle holde selve festen. Vi fik serveres et 3 retters menu, som var helt fantastisk! Resten af aftenen stod på nomineringer, og fejring af at vi endelig snart er færdige!

Efter festen tog vi alle sammen videre i byen. Alt i alt en super god aften, som var lige som jeg håbede den ville blive!

Selvom jeg glæder mig mere end noget andet, til at være færdig med skolen, var det alligevel lidt underligt at det var den sidste fest sammen. Det er lidt sørgerligt efter 3 gode år, at det så pludselig er slut, og vi alle skal hver vores vej. Men som sagt, det var en virkelig dejlig aften!

Jeg håber dem af jer, der også har været til Galla fest, på jeres gymnasium, har haft en ligeså hyggelig aften som jeg!

Kisses M

Indlæg lavet i samarbejde med Jane Kønig

Synes godt om

Kommentarer

AlicesWonderland
AlicesWonderland,
Sikke nogle lækre billeder! Du er virkelig smuk 😊
nouw.com/aliceswonderland
Mettehogh
Mettehogh,
Tusind tak, hvor er du sød ❤❤
nouw.com/mettehogh
Itsmypassions
Itsmypassions,
Smuk smuk kjole <3 😊
nouw.com/itsmypassions
Mettehogh
Mettehogh,
Tusind tak, det er jeg glad for du synes 💋
nouw.com/mettehogh
IP: 82.99.3.229

Instagram @mettehogh