2018 ÅRET DER GIK - OP OG NEDTURE

Hello there

Kalenderen siger allerede februar, og jeg forstår det slet ikke. Jeg har skrevet på dette indlæg i over en måned nu, men det gik undervejs op for mig, at det ikke er helt nemt, at reflektere over et helt år. Derfor kommer det altså ud, lidt senere end planlagt. De sidste par år, har jeg i slutningen af året, sat mig ned, og tænkt tilbage på året der er gået, og tænkt over gode og dårlige ting. Jeg sætter nogle gang mål og delmål for mine år, og så kigger jeg tilbage på det, og ser om jeg har opnået mine mål. Der udover sætter jeg også nye mål, som jeg så skal se om jeg kan overholde.

For mig har 2018 været et overordnet fantastisk år. Det har været et år, hvor når jeg sidder nu og kigger tilbage på det, næsten ikke kan huske alle de ting jeg har oplevet, fordi jeg har oplevet så ufattelig meget. Det har været et år, hvor jeg i den grad, er gået igennem hele følelsesregisteret. Jeg har følt mig helt alene i hele verden, fuldstændig uduelig, forkert, svigtet, men jeg har også følt mig totalt fantastisk, værdsat og ikke mindst ELSKET! Det har været helt crazy.

Det har været et år, der har være MIT! Med det mener jeg, at jeg i 2017 satte mig det nytårsfortsæt, at jeg ville fokusere på MIG i 2018! Jeg skulle gøre hvad JEG ville, og ikke hvad andre ønskede jeg skulle. Jeg skulle for en gangs skyld være egoistisk, hvis man overhovedet kan kalde det det. Jeg skulle gøre den enkelte ting, at udleve de drømme jeg nu engang havde, og stadig har. Lytte til mig selv, min krop og mine tanker. Jeg skulle gøre det jeg kunne se mig selv i, og vigtigst af alt, ikke gøre noget jeg ikke kunne se mig selv i, eller følte mig tilpas i. Det nytårsfortsæt gennemførte jeg, og jeg har aldrig haft det bedre. Hvis ikke i har læst indlægget, med mine nytårsforsæt for 2018, kan i læse det HER. Jeg har oplevet så meget, jeg har fulgt mit hjerte, og jeg har gjort 110% hvad JEG ville! Det havde jeg brug for! Det er også et nytårsfortæt, som jeg har valgt at tage med mig ind i 2019, netop fordi jeg har elsket det. Jeg har kunne mærke en kæmpe forskel på mig selv, netop fordi jeg har gjort hvad jeg har haft lyst til, og jeg har udlevet mine drømme, i hvert fald dem der har været mulighed for. Det har været helt fantastisk. Det håber jeg også at nogle af jer vil tage til jer. Det er nemlig s�� vanvittig vigtigt, at lytte til sig selv, og stoppe når kroppen siger fra.

Jeg har rejst helt utrolig meget, men jeg har også nydt tiden derhjemme. Jeg har været ung, til tider også dum, jeg har drukket alt for mange øl, jeg har prøvet grænser af, og jeg har lært en helt masse af det! Jeg har gjort alt det der følger med det at være ung. Jeg har været MIG! Jeg har virkelig lært meget. Både om mig selv, mine omgivelser, det modsatte køn, og ikke mindst om omverden. Det har været så fedt, og noget jeg kan tage med mig i fremtiden.

Det har været et helt fantastisk år, på så mange punkter, og jeg sidder ’tilbage’ med en lykkefølelse, der bobler i min krop.

Men ligesom alle andre, er alting ikke altid lutter og lagkage, og der er hårde tider for alle, også for mig. 2018 har været et år hvor jeg har været ramt af ensomhed, tomhed og en følelse af, overhovedet ikke at være god nok, til noget som helst. ! Måske i kan huske jeg postede en video angående ‘hævn porno’ i sommerferien. Hvis ikke, så kan i se den HER. Det er en af de ting fra 2018, jeg for alt i verden prøver at glemme. Det var en forfærdelig tid, hvor jeg gik rundt og var usikker på mig selv, følte mig forkert, tildels også uduelig, og så følte jeg mig allermest svigtet og trådt på. Det var simpelthen de mest forfærdelige følelser der kom frem i mig. Jeg følte mig simpelthen så nede, jeg skulle virkelig samles op fra gulvbrædderne, selvom jeg mest af alt, havde lyst til at gemme mig under dynen, og aldrig komme frem igen. Jeg var simpelthen så flov, selvom det ikke var mig der havde gjort noget galt.. Men det positive ved alt det her er, at jeg er ovre det, og det ikke som sådan påvirker mig mere. Det påvirker mig kun i få sammenhænge, hvor emnet bliver bragt op, eller der bliver spurgt ind til det. Så kan jeg mærke, at jeg får det ubehageligt, fordi der bliver rusket op i gamle ting. Jeg føler mig stadig svigtet, men jeg er ikke ramt af det på samme måde længere. Jeg er ude på den anden side, og jeg har lært helt utrolig meget af det. Som jeg også nævnte i min video, ‘det er så vigtigt at tænke sig om, før man lader sig fotografere let påklædt, eller selv sender nogle billeder’. Man ved aldrig hvor billederne ender, og sørgeligst af alt, så kan alle personer svigte. Men ved desværre aldrig hvem i denne verden, man kan stole på. Det lyder hårdt, men that’s the truth.

Men nok om det. As i said – det er fortid, og det er glemt (så godt som det nu kan).

Tilbage til det positive. 2018 var året hvor jeg rejste 17 gange, og var væk hjemmefra i 148 dage. Jeg har ELSKET det. Jeg har oplevet så mange forskellige steder af verden, lært mennesker at kende jeg ikke vil være foruden, og jeg har fået så mange minder i min 'bog'. Minder der giver mig et smil på læben, hver eneste gang jeg tænker på dem. Det var året hvor jeg for alvor fik gjort ’travel’ til en del af mine medier. Jeg har været i Barcelona to gange, Amsterdam og England med min blog, og jeg har nydt hver og en rejse. Det har givet mig så meget, og jeg værdsætter alle de ting jeg har oplevet via mine medier.

Udover mine rejser i forbindelse med mine medier, så har jeg også været så privilegeret, at jeg har haft muligheden for, at rejse, samtidig med, at jeg har kunne ses med min bedste veninde, Sara. Som i ved er Sara guide, hvilket sætter en helt del forhindringer for, at vi ikke kan ses særlig tit. 2018 var året hvor vi har oplevet mere sammen, end nogensinde før. Jeg har besøgt hende i alt 7 gange, fordelt på Fuerteventura og Kreta. Jeg har nydt hver og en rejse. Vi har gået igennem utrolig mange ting sammen, og hun er uden tvivl den der kender mig allerbedst, og ved alt om mig, både gode og dårlige ting. Det allerbedste er, at selvom hun kender mine værste sider, elsker hun mig lige højt af den grund.

Jeg har også rejst en del med mine forældre. Vi har sammen besøgt Fuerteventura, Kreta, Italien, og sluttede året af i Dubai, hvor vi så det afsluttende Formel 1 løb. Jeg har også set endnu et Formel 1 løb på Monza i Italien, med min mandlige del af familie. Jeg er utrolig glad for at rejse med min familie, og for alle de minder vi sammen får. Min familie betyder alt for mig, og jeg er så taknemmelig for alt vi oplever. Jeg håber vi kommer til, at opleve en helt masse i år, selvom jeg ikke længere bor hjemme.

Det har været året hvor jeg fik vendt min flystræk 180 grader! Jeg gik fra at været panisk bange for at flyve, til at elske det, og virkelig føle det er mit lille frirum. Jeg har rejst en hel del alene, så flyet er for mig et sted, hvor jeg har ro omkring mig, og et sted hvor jeg kommer på mange gode ideer, og ikke mindst får skrevet en hel del. Det er mit pusterum, hvor jeg er 100% offline, og et sted hvor jeg reflekterer over hvad der sker i mit liv, og hvor jeg ofte ender med tårer i øjnene af ren lykke. Det er det sted, hvor jeg føler mig allermest inspirereret, netop fordi jeg er så følsom. Det er et sted jeg ved bringer mig til nye eventyrer, og nye minder, hver eneste gang. Derfor er flyet gået fra at være en fjende, til en rigtig god ven.

Personlighedsmæssigt er det svært for mig, at fortælle hvilken udvikling jeg har gået igennem. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har udviklet mig helt utrolig meget i 2018. Jeg har lært for alvor at stå på egne ben. Som sagt har jeg rejst rigtig meget alene, og det giver en form for selvstændighed, at skulle have styr på alt selv. Det var mit første fulde år som fuldtids influencer, og jeg har elsket det. Jeg har nydt 100% at kunne lægge liv og sjæl i mit arbejde! Det har været en befrielse for mig, at jeg har kunnet bruge alt min tid på det, og ikke skulle tænke på andet. Hver eneste dag bliver jeg bekræftet i, at jeg har mit drømmejob. Jeg brænder utrolig meget for mine medier, og jeg får så meget positiv energi af det jeg laver. Jeg er så taknemlig for at det er en mulighed for mig. Det er 100% pga. af jer, fordi i følger med, supporter, og støtter mig i alt jeg gør. Så tusind TAK for jer, og for alt jeres evige støtte. Det betyder mere end i lige tror <3

Så man kan sige alt i alt, har 2018 været et super dejligt år. Det har bragt mig en masse smil på læben, og når jeg ser tilbage overordnet på året, er jeg glad og tilfreds. Jeg har lært så meget af året, og jeg er stolt over alt jeg har opnået igennem det år.

Jeg krydser fingre for, at 2019 vil blive bare halvt så godt, for så har jeg en hel del at se frem til.

Jeg håber i indtil videre, er kommet godt ind i det nye, og har en masse gode ting, at se frem til

Må i have en dejlig dag

Kisses M

Synes godt om

Kommentarer

Instagram @mettehogh